top of page

Referat fra bestyrelsesmøde i Snejbjerg Borgerforening d. 3-6-15.

 

Sommeren er forhåbentlig over os, nu hvor ferien står for døren.

 

Vores medlemstal er lige nu 273. Det er dejligt, at der hele tiden kommer nye til. Det kan tyde på, at de forskellige betalingsmåder begynder at virke. Se på vores hjemmeside under fanen 'Bliv medlem' hvis du er i tvivl.

 

Siden sidst har vi fejret Skt. Hans. Det var det fineste vejr, så der kom rigtig mange gæster. Sognepræst Jens Christian H. Kirk holdt båltalen, Lene Stagstrup sang igen for på 'Vi elsker vort land' med sin meget smukke stemme.

Brændet til bålet var venligst skænket – og flyttet - af Torsten Troelsen og Alfred Vemmelund fra Højgård. Og Herning Kommunes folk var så venlige, at slå græsset dagen før!

Mange tak til alle!

 

Vi er kommet godt i gang med at tegne sponsorater, og har nu en drøftelse foran os, om hvad de rare penge skal bruges til. Vi har nogle gode ideer, og modtager også gerne ideer fra vores medlemmer.

 

Vi har i borgerforeningen modtaget en lokalplan for området ved Snejbjerg Gl. skole. Vi har svaret, at vi med interesse følger processen, og gerne vil holdes orienteret.

 

Vedrørende udbringning af varer fra købmanden, har det vist sig at have en tung gang på jorden.

Der stilles store krav til kølefunktion i bilen, kommunen giver kun tilladelse til et begrænset antal, og fra en sikker kilde, har vi fået oplyst, at et varekøb skal helt op på 600,- for at det kan løbe rundt.

Så vi må se i øjnene, at vi beklageligvis ikke kan komme længere med ideen.

 

Vi går med tanker om at udnævne 'Årets Snejbjerg borger' -mere herom senere på året.

 

Vi ser til vores glæde, at der er kommet 2 nye bænke mellem Østerled og 'den hvide landsby'.

Tak til Herning Kommune.

 

Som nogen måske har opdaget, har Jan Gintberg været i Snejbjerg for at optage en udsendelse til

'Danmark/ på kanten - i forstæderne' - udsendelsen vil efter sigende komme engang i august.

 

Og så er vi begyndt at glæde os til MUH-marked lørdag d. 26 september. Hvis nogen kender en gårdbutik, som er interesseret, så er der plads til flere.

 

 

 

                                                                                                              God ferie til alle!

 

 

 

 

 

 

 

bottom of page