top of page

           Referat fra bestyrelsesmøde i Snejbjerg Borgerforening 6-5-15.

 

Vores medlemstal er nu på 230. Vi tror, at de forskellige betalingsmetoder, vi tilbyder

på vores hjemmeside, er fremmende for tegning af medlemsskaber. Der er fortsat plads til flere medlemmer. Se hvordan du bliver medlem under fanen ”Bliv medlem”.

 

Siden sidst har vi samlet 120 kg affald i Snejbjerg, specielt omkring Snejbjerg Skole og bag ved bageren. Mange tak til de fremmødte!

 

4. maj var vi sammen med menighedsrådet v Snejbjerg Kirke med til markere 70 året for Danmarks befrielse, i Snejbjerg Kirke. Mere end 100 mennesker mødte op og sang med på  bl a 'En lærke letted', lyttede til oplæsningen af det sidste brev til familien fra en frihedskæmper, til frihedsbudskabet fra London, m m.... En meget stemningsfuld  aften. I hovedgaden havde mange tændt lys i vinduerne.

Tak til alle fremmødte!

 

Vores næste arrangement er fejring af Skt. Hans, tirsdag d. 23- 6 -15. Vi mødes kl. 18 bag Engbjerg skolen. Vi vil spise pølser med brød, pizza, snobrød m m. Kl.19 vil vi lytte til sognepræst Jens Christian Hasager Kirk's båltale, herefter bliver bålet tændt. Lene Stagstrup vil igen i år synge for på Midsommer visen.

Der vil være mulighed for at tegne medlemskab af borgerforeningen for 2015, hvis man ikke har nået det endnu.

Alle er hjertelig velkommen!

 

Vi har fået tilsagn fra Fællesbo om, at der i år vil blive plantet et grantræ ved torvet, som vi fremover må 'låne' til juletræstænding.

Desuden vil vores tovholdere på sikring af skoleveje, stier, belysning m m, få besøg af en repræsentant fra Herning kommune, for at man sammen kan se på, hvad vi peger på af tiltrængte forbedringer.

Der arbejdes desuden med tegning af firmasponsorater, udbringning af varer fra købmanden m m. Vi vil i referatet oplyse, når der sker noget nyt.

 

Forberedelserne til MUH- marked i september skrider planmæssigt fremad. Vi tager gerne imod nye forslag til boder, hvis nogen har kendskab til egnede emner.

 

 

bottom of page